Nyheder30. januar 2011

Danmark tabte VM-finale

Det blev til sølv for håndboldlandsholdet, der tabte efter heroisk fight og overtid mod Frankrig
Lars Christiansen og co. var tæt på guldet, men tabte
Lars Christiansen og co. var tæt på guldet, men tabte
 Foto: All Over

Efter 9 sejre i træk gik den ikke længere for de danske håndboldherrer, der søndag aften tabte 37-35 til Frankrig i VM-finalen, der blev spillet i Malmø.

De danske håndbolddrenge, der har skabt euforisk stemning herhjemme det seneste stykke tid, var bagud næsten hele kampen, men i de sidste minutter lykkedes det at komme op på siden af franskmændene.

Se også: Galleri med hotte håndbold-babes

I kampens døende sekunder var Danmark dog bagud med et enkelt mål, men i sidste sekund lykkedes det at komme på uafgjort og fremtvinge 2 gange 5 minutters overtid.

Her var danskerne faktisk foran for første og eneste gang i kampen, men til sidst rakte kræfterne dog ikke længere, og i de sidste minutter satte Frankrig trumf på og kørte sejren og guldet hjem.

Det var første gang siden 1967, at Danmark var i en finale ved verdensmesterskaberne i håndbold.

Sponsoreret indhold