Nyheder16. august 2022

Danmark holder vejret: Udskriver Mette Frederiksen valget i dag?

Socialdemokraterne holdt tirsdag eftermiddag pressemøde under sit sommergruppemøde i Odense

Hvis der findes en juleaften for det politiske Danmark, så er det i disse uger, at "træet" for alvor er ved at blive pyntet. Og indkøbene til den store aften er snart på plads.

For rygterne om et forestående valg til Folketinget har ikke været stærkere end i disse dage.

Men festen blev for kort tid siden effektivt aflyst, da statsminister Mette Frederiksen kiggede meget langt ud i fremtiden, når det gælder spørgsmålet om et valg.

Køligt konstaterede hun i varmen, at der er et lille års tid til, før hun er tvunget til at udskrive det.

Glem alt om et hurtigt valg. Mette Frederiksen holder benhårdt fast i magten, så længe hun kan, var budskabet fra dagens pressemøde i Odense.
Glem alt om et hurtigt valg. Mette Frederiksen holder benhårdt fast i magten, så længe hun kan, var budskabet fra dagens pressemøde i Odense.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Selv ikke den radikale trussel om at stille hendes regering et mistillidsvotum ved folketingets åbning i begyndelsen af oktober, hvis valget ikke er udskrevet, ryster hende:

- Jeg lytter selvfølgelig efter, hvad De Radikale har sagt.

- Men det skal være holdt inden for et lille års tid. Og jeg går ikke ind i yderligere spekulationer om, hvornår der skal være et valg.

Når valget kommer, er det i øvrigt Mette Frederiksens plan, at hendes nuværende regering fortsætter. Altså uden De Radikale eller andre partier i ministerbilerne.

Sponsoreret indhold