Nyheder29. marts 2015

Daniel Agger ofrer sig for børnene

Danmarks fodboldanfører kunne have fortsat karrieren i Spanien eller Frankrig - men ungernes opvækst var vigtigere end sporten
Af af
Daniel Agger er og bliver et familiemenneske, der sætter sine nærmeste og deres fælles trivsel før førende fodboldklubber.
Daniel Agger er og bliver et familiemenneske, der sætter sine nærmeste og deres fælles trivsel før førende fodboldklubber.
 Foto: Mikael Rieck



Tilbuddene væltede ned over Daniel Agger i flere år, mens han spillede for den engelske topklub Liverpool.

Og i påsken 2014 tog landsholdets anfører så valget om at forlade klubben og byen, som de seneste otte år havde dannet rammen om hans liv og karriere.

LÆS OGSÅ: - Derfor forlod jeg Liverpool

Men til de flestes overraskelse blev det et farvel til fodbold i udlandet og et brølende velkommen hjem til Danmark, Brøndby og forsvarerens elskede Vestegn.

Agger lagde aldrig skjul på, at det var her, han ville afslutte sin karriere - men ingen havde forestillet sig, at det ville ske i så ung en alder.

Ej heller han selv - et ophold i spansk topfodbold var på tale.

Men familielivet spillede også ind - og endte med at komme i forreste række.

- Spanien spøgte, men nu kan jeg godt lide, at tingene bare fungerer, at tingene er planlagte, og hvis jeg skulle til at flytte min familie til Sydeuropa i to-tre år for så at tage tilbage til Danmark, ville det ikke fungere for mig. Jeg ville bare have et langt stræk mere, som jeg havde i Liverpool, fortæller den 30-årige Brøndby-spiller i denne måneds nummer af Euroman.

LÆS OGSÅ: Agger-familien i sorg - hunden døde hos frisøren

Forsvarskrumtappen er gift med smukke Sofie Nielsen, som han har to børn, femårige Jamie og toårige Mason, med.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7bb88c0156854569ad18b3a28fc77c9d.jpg


Daniel sammen med sin smukke hustru Sofie og deres to børn Mason og Jamie.

I de år Agger spillede i Liverpool, skabte han et familieliv i Aigburth syd for den engelske storby, og alt passede som fod i adidas-støvle.

Fru Sofie læste på det lokale universitet, og Daniels lille familie slog rødder og følte sig hjemme i England.

Og netop det betød alt for den danske stjerne.

Så når andre klubber kom med tilbud, valgte Agger at fokusere på, at han og familien havde fundet sig til rette.

LÆS OGSÅ: Agger taber penge på pubben

Derfor forestillede Hvidovredrengen sig også, at hans udenlandske karriere skulle begynde og ende i Beatles-byen.

Men da det for knap et år siden gik op for Agger, at det ikke var tilfældet, ville han finde en løsning, der gav familien sikkerhed.

Liverpools manager Brendan Rodgers skulle have gjort det klart tidligere, at han ikke ønskede at bruge Agger på banen, hvis der skulle have været en chance for en anden udenlandsk
klub.

- Så kunne vi have taget videre til en af de klubber, der ville have mig for et par år siden. Og få et langt stræk der, inden vores ældste skulle starte i skole, forklarer den 30-årige dansker.

Men Daniel er ikke bitter eller forsmået. Det gør han meget klart.

- Uanset de opgør har jeg haft en rigtig god tid i Liverpool. Min familie har haft en rigtig god tid, siger Agger.

Ikke desto mindre stak det lidt i hjertet, da han i julen var en tur tilbage i Liverpool.

- Jeg var afklaret, men jeg havde også den følelse, at jeg savnede det sgu lidt. Men som jeg talte med min kone om: Det er meget naturligt efter så mange år det samme sted, fortæller han.

- Grunden til, at jeg var der i så lang tid, var, at Liverpool er en af verdens største klubber. Én ting er fodbolden, hvor vi ikke altid har været på toppen i Europa, men kulturen, klubben, traditionerne, stadion, alle de der ting - der er Liverpool blandt de bedste i hele verden, lyder det ærligt fra fodbold- og familiemennesket Agger.

Sponsoreret indhold