Nyheder17. maj 2010

Daniel Agger: Druk-drama

Der gik for alvorlig sprut i den, og en af bryllupsgæsterne måtte en tur omkring skadestuen
Daniel og Sofie Agger forstod virkelig at fyre op under deres bryllupsgæster
Daniel og Sofie Agger forstod virkelig at fyre op under deres bryllupsgæster
 Foto: Michael Medgyesi

Som en anden indfødt engelsk fodboldspiller holder Daniel Agger hverken sig selv eller sine gæster tilbage, når der skal festes. Som for eksempel ved hans bryllupsfest, der blev holdt på Nimb Hotel i Tivoli natten til søndag.

En af gæsterne drak så kraftigt igennem, at hun måtte hentes af en ambulance.

- Inden ambulancen kom, sad hun på fortovet udenfor hotellet mens et par veninder prøvede at trøste hende, fortæller et øjenvidne til msnstarlounge.dk.

Læs også: Daniel Agger: Har fået en søn

Det skete så sent, at de første gæster - blandt andre Niklas Bendtner og Caroline Fleming - allerede var lusket af. De forlod festen lige efter aftenens overraskelse, en intim-koncert med den ellers nu om dage sjældent optrædende Lars H.U.G.

Brudeparret Daniel og Sofie forlod festen ved halv 3-tiden.

Bryllupsrejsen må parret dog vente med - da brudgommen jo er på vej til VM i Sydafrika.

Læs også: Daniel Agger: Sagde "ja" til Sofie

Sponsoreret indhold