Nyheder1. maj 2018

Dan Jørgensen og Laura Bach går fra hinanden

Politikeren Dan Jørgensen og skuespilleren Laura Bach danner ikke længere par
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1_74.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Dan Jørgensen og Laura Bach nåede at være kærester i tre år, men nu er det slut mellem politikeren og skuespilleren.

Det skriver ugebladet Tæt På.

- Ja, jeg kan bekræfte, at Laura Bach og Dan Jørgensen ikke længere er et par. Det er et par måneder siden, de valgte at stoppe deres forhold, fortæller Laura Bachs manager Sten Hassing Jørgensen til ugebladet.

Parret stod første gang frem som kærester tilbage i januar 2016.

- Det er fantastisk dejligt at være forelskede. Vi mødte hinanden gennem en fælles bekendt, sagde parret til SE og HØR, da de stod frem som par.

Da Laura Bach tilbage i 2016 var deltager i "Vild med dans", var Dan ofte at finde på lægterne, hvor han støttede kæresten.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/7_34.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Laura Bach og Dan Jørgensen på dansegulvet i "Vild med dans". (Foto: Claus Poulsen)

- Det betyder enormt meget. Jeg kunne mærke kærligheden helt ovre fra stolene. Det var virkelig dejligt. Han er jo mit anker, sagde Laura dengang.

Dan Jørgensen havde da også kun pæne ord at sige om Laura.

- Jeg vidste jo godt, at hun ville være god, men alligevel havde jeg lidt sommerfugle i maven. Det kan jo gå på alle mulige måder. Men jeg ved, at hun er sej og træner hårdt, og hun plejer at lykkes med de ting, hun gerne vil, sagde han stolt.

Mens Dan og Laura var sammen nåede de at købe et sommerhus i Kirke Hyllinge. I dag er det kun Dan Jørgensen, der er ejer af sommerhuset, da han har købt Laura Bach ud, skriver Tæt På.

Sponsoreret indhold