Nyheder 11. november 2016

Dan Jørgensen nyder Laura i joggingbukser

Når Laura Bach skifter danseskoene og palliet kjolen ud med sutsko og joggingbukser, er kæresten Dan Jørgensen stadig godt tilfreds.
Foto: Thomas Laursen

Det er ikke hverdagskost, at ens kæreste træner over seks timer om dagen, fordi hun er med i vild med dans. Det er noget, Dan Jørgensen står model til, da kæresten Laura Bach for tiden svinges omkring af Michael Olesen i "Vild med dans". 

Og Laura er ikke i stand til at byde kæresten op til en svingom, når hun kommer hjem efter en hård dag. Der hopper hun nemlig direkte i hyggetøjet. 

- Nej hun har ikke det fine tøj på. Det hedder joggingbukser og en af mine T-shirts, griner Dan Jørgensen. 

- Men jeg synes jo stadig, at hun ser smuk ud.

Dan Jørgensen, der ikke selv har lyst til at melde sig til programmet, har stort respekt for den hårde træning, og det kæresten nu er i stand til.

- Jeg tænker, at elite-soldater jo har en hviledag en gang imellem. Det har de jo ikke, forklarer han.

Men Dan kan også stolt fortælle, at han har lagt mærke til kærestens mange fremskridt.

- Hun er jo blevet meget bedre. Jeg kan jo se, at hun kan nogle meget sværere trin nu. siger Dan Jørgensen, der afslører, at han bliver lige nervøs hver fredag. I aften sidder han klar blandt publikum og hepper på Laura Bach.

Laura Bach og de andre deltagere skal i aften danse to forskellige danse, nemlig den argentinske tango og wienervals. 

"Vild med dans" vises på TV2.

Sponsoreret indhold