Nyheder28. februar 2023 (opd. 28. februar 2023)

Dagen er kommet: Afstemningen om store bededag

Klokken 13 starter afstemningen om det famøse lovforslag, der for alvor har sat Danmark i kog siden januar

At have store bededag, eller ikke at have store bededag.

Det er spørgsmålet, der i dag bliver tredjebehandlet i Folketinget.

Der skal stemmes om det berømte og berygtede lovforslag, som regeringen præsenterede 12. januar i år - nemlig afskaffelsen af vores allesammens undskyldning for at smæske os i varme hveder.

Og vi danskere har en klar holdning til, hvordan afstemningen skal munde ud.

En dugfrisk meningsmåling lavet af Epinion for DR viser nemlig, at syv ud af ti danskere ønsker store bededag bevaret som helligdag.

Mon danskernes ønske bliver opfyldt?

SVM-regeringen - som har flertallet alene - har gang på gang slået fast, at afskaffelsen er den bedste mulighed for at kunne få finansieret eksempelvis nogle af de forsvars-løfter, vi i Danmark gerne vil overholde.

Otte partier ud af 12 er imod forslaget.

Se med i toppen af artiklen, hvor vi sender live fra folketingssalen.

Sponsoreret indhold