Nyheder23. april 2022
Cyklist død i ulykke
Manden blev først rapporteret i kritisk tilstand, men nu er han død
Foto: presse-fotos.dk
En 73-årig mandlig cyklist er død af sine kvæstelser, efter han blev kørt ned af en personbil ved Frederiksborgvej i Roskilde.
Det oplyser Nordsjællands Politi til BT.
Manden blev først rapporteret i kritisk tilstand, men blev senere erklæret død.
Ulykken skete ved middagstid.
Han var i færd med at krydse vejen med en anden cyklist, da en ligeudkørende bil kørte ind i ham.
Hans pårørende er underrettet.