Nyheder31. juli 2009

C.V. Jørgensen: Tilbage på scenen

For første gang siden 2002 er Danmarks bedste rocklyriker klar til at spille live, når han åbner Århus Festuge
Carsten Valentin Jørgensen er krøbet ud af sin hule i Birkerød og er klar til at optræde live igen
Carsten Valentin Jørgensen er krøbet ud af sin hule i Birkerød og er klar til at optræde live igen
 Foto: All Over

Århus Festuge har offentliggjort årets program. Og det byder på et par glædelige og overraskende genhør.

Først og fremmest C.V. Jørgensen, der optræder for første gang siden 2002. Den nu 59-årige legendariske rocklyriker skal åbne festugen. C.V. Jørgensen spiller sammen med Århus-americana-bandet The DeSoto Caucus den 27. august i Rådhushallen.

Blandt de øvrige navne, der dukker op i Smilets By, er det også glædeligt, at Lars H.U.G. vender hjem og spiller på Train den 28. august.

Programmet byder også på Karen Mukupa den 4. september og Lisa Ekdahl den 6. september. De spiller begge i Musikhuset, så der bliver masser af højkvalitetsmusik at rende efter.

Sponsoreret indhold