Nyheder4. november 2021

Coronavaccine til børn er klar

Pfizer og BioNTech vil have deres coronavaccine godkendt til børn ned til fem år - kan ske allerede i næste måned
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20211101-075328-4-1920x1277we_0.jpg
 Foto: Zuma/Splash/Ritzau Scanpix

I december kan en coronavaccine til mindre børn blive godkendt i EU.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) forventer her at tage en beslutning om vaccinen fra Pfizer og BioNTech til børn i alderen 5 til 11 år.

Det skriver agenturet på Twitter torsdag.

- Det er en forkortet tidsplan sammenlignet med lignende vurderinger, lyder det fra EMA i et tweet.

Vaccinen er godkendt til nødbrug blandt de mindre børn i USA. For nylig blev der givet grønt lys til, at 28 millioner børn her kan få tilbudt vaccinen.

Kræver et ja mere

Efter EMA har taget en beslutning om vaccinen, skal EU-Kommissionen officielt sige ja eller nej. Indstillingen fra EMA følges dog normalt.

At vaccinen godkendes til brug i EU, betyder dog ikke, at den tages i brug i Danmark. Det skal de danske myndighederne beslutte.

I øjeblikket er den godkendt til børn ned til 12 år i Danmark.

Sponsoreret indhold