Nyheder1. april 2022

Corona-amok: Alle kæledyr skulle aflives

En kinesisk by blev ramt af et coronaudbrud, som kunne have kostet byens kæledyr livet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/182651717_1450335801972600_632355217558790376_n.jpg
 Privatfoto/Arktivfoto

Det er ingen hemmelighed, at de i Kina er meget strikse, når det kommer til corona.

Faktisk er de så strikse, at de var klar til at tage menneskets bedste ven fra dem som led i bekæmpelsen.

Det gælder i hvert fald Langfang-distriktet, hvor myndighederne grundet høj smitte i distriktet var klar med godnatsprøjten.

Distriktets embedsmænd beordrede en fuldstændig nedslagtning af alle indendørs dyr, der var ejet af beboere, som er testet positiv.

Den ordre blev udstedt tirsdag, og så gik byen amok.

Indbyggerne i byen havde meget svært ved at forstå, at deres kære dyr skulle lade livet grundet coronasmitten.

Derfor var der i den grad dømt ramaskrig, og så fik myndighederne ellers travlt.

Borgerne vendte dem ryggen, og de følte sig hurtigt nødsaget til at reagere.

Efter voldsomme protester valgte embedsmændene nemlig at trække ordren tilbage.

Det gjorde de onsdag.

Det vides ikke, om der var nogen af byens borgere, der nåede at aflive deres kæledyr, inden direktivet blev trukket tilbage.

Det skriver Daily Mail.

Lad dyrene leve!

Der er tydelige beviser på, at mennesker har smittet deres kæledyr med corona. Men omvendt er der ingen tydelige beviser på, at kæledyr har smittet mennesker.

Derfor kan det virke lidt overilet, at de befalede decideret likvidering af alle kæledyr, som havde coronasmittede ejere.

Heldigvis blev det trukket tilbage, og vi må håbe, at der ikke var nogen, der nåede at udføre ordren.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/doggo.png

Det er næsten ikke til at bære, hvis nogle kinesiske familier har udført ordren.
Foto: Privat.

Dette direktiv var det seneste i Beijings aggressive nul-corona politik, som stort set har formået at holde efterfølgende udbrud under kontrol.

Det er sket i en kombination af grænsekontrol, lange karantæner og målrettede lukninger.

Nu tog de den så skridtet videre, og myndighederne ønskede de kære kæledyr dræbt.

Det virker mest af alt som en stor aprilsnar. Men utroligt nok, så var direktivet en realitet.

Kun en dag. Men det var en dag for meget.

Sponsoreret indhold