Annonce
Nyheder3 timer siden (opd. 3 timer siden)

Coop tilbagekalder frosne jordbær på grund af en overskridelse af...

Coop tilbagekalder frosne jordbær på grund af en overskridelse af grænseværdien for et giftigt pesticid
Af: Ritzau
Annonce

Coop tilbagekalder frosne jordbær, da der er fundet en overskridelse af grænseværdien for det giftige pesticid oxamyl.

Det oplyser Coop i en pressemeddelelse.

Oxamyl bruges primært i landbruget til at bekæmpe insekter. Pesticidet er giftigt for mennesker.

- Det afgørende er, at forbrugere ikke har et højt indtag af pesticider gennem længere tid. Det er gram og ikke det enkelte måltid, der er afgørende, men derimod indtag over længere tid.

- Forbrugere vil derfor ikke opleve akutte symptomer, skriver Coop i meddelelsen.

Tilbagekaldelsen gælder frosne jordbær fra mærket Coop, der har en vægt på 300 gram.

Annonce

Jordbærrene har bedst før-datoerne 13. april og 23. april 2027, og EAN-nummeret er 734019117215.

Produktet er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Brugsen og 365discount.

Har man købt de frosne bær, opfordrer Coop til, at man leverer produktet tilbage til butikken eller kasserer det.

Annonce

Sponsoreret indhold