Connie Hedegaard: Klimarapper
Er du træt af topmøde og endeløse diskussioner og politikere, der bare ikke er nået nogen steder med de seneste 14 dages COP15 - klimakonferencen i København?
Er du træt af, at der stort set ikke er andet i nyhedsudsendelserne, end endnu en flyver, der letter eller lander, en kortege, der kører den ene vej... eller den anden?
Så har DR's Pirat TV lidt opmuntring til dig, hvis det stadig skal handle om klimadebatten.
Chapper og Pharfar har autotunet klimadebatten. Og de har med lidt tekniske snilde fået både vores egen klima-Connie, antiklima-Lomborg og selveste Barrack Obama til at give et nap og rap med. Det er der kommet et funky fresh track ud af. Tjek det ud, og bliv glad oven på det ellers skuffende resultat.
Se videoen ved at klikke på billedet.