Nyheder10. maj 2024

Coldplay og Sting går sammen: Kræver Toomaj Salehis løsladelse

Toomaj Salehi blev dømt til døden i Iran for at støtte demonstrationer. Musikere kræver hans løsladelse
Chris Martin fra Coldplay og Sting.
Chris Martin fra Coldplay og Sting.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Chris Pizzello/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rapperen Toomaj Salehi dømt til døden

Over 100 musikere, kulturfolk og menneskerettighedsaktivister har underskrevet en fælles erklæring, hvori de kræver løsladelsen af den iranske rapper Toomaj Salehi.

Blandt dem, som har skrevet under, er superstjernen Sting og det verdenskendte band Coldplay.

Det skriver The Guardian fredag.

33-årige Toomaj Salehi blev dømt til døden 24. april for at have støttet demonstrationer i Iran i forbindelse med Mahsa Aminis død i 2022.

Mahsa Amini døde som 22-årig, efter at hun mistede bevidstheden i det iranske moralpolitis varetægt.

Hun blev anholdt, fordi hendes hijab ifølge de iranske myndigheder ikke dækkede hendes hår.

Hun mistede angiveligt livet, fordi hun var blevet udsat for vold af politiet, men de iranske myndigheder hævder, at hun døde af et hjerteanfald.

Sponsoreret indhold