Claus Ryskjærs festlige farvel: Afsked med manér

Claus Ryskjær brød sig ikke meget om at være i centrum. Muligvis derfor skulle hans farvel til denne verden også foregå i stilhed.
Men han var også et festligt menneske. Derfor slog vennerne sig sammen om en middag, hvor de kunne mindes ham med bravur.

Claus Ryskjær brød sig ikke meget om at være i centrum. Muligvis derfor skulle hans farvel til denne verden også foregå i stilhed.
Men han var også et festligt menneske. Derfor slog vennerne sig sammen om en middag, hvor de kunne mindes ham med bravur.

(Foto: Claus Poulsen)

Savnet er han. Det kan der ikke laves om på.

Claus Ryskjær var elsket af mange, og hans bortgang i december sidste år er et stort tab.

De mange venner fik dog aldrig rigtigt sagt farvel til ham, fordi han havde ønsket sig en bisættelse i stilhed. 

64-årige Preben Kristensen var den første til at sætte ord på sin frustration:

– Vi har jo aldrig rigtigt fået sagt farvel, mente Preben Kristensen, og det blev startskuddet til en middag for nogle af alle de mange, som savner Claus Ryskjær.

Det endte med, at 54 venner og bekendte samt Claus’ hustru og to sønner samledes til en ”Rysse-farvelmiddag” på restauranten Bistro Boheme i København.

– Vi er jo så mange, der er kede af det. Vi holdt så meget af ham, siger skuespillerinde og revychef Lisbet Dahl.

Bistro Boheme slog dørene op for selskabet en søndag, hvor de ellers har lukket, og så stod den ellers på røverhistorier, masser af minder, god mad og dejlige vine.

– Vi snakkede, spiste og drak. Blev vist lidt fulde. Men det var helt i Rysses ånd. Det var simpelthen så hyggeligt og fint, fortæller Lisbet Dahl om mindeaftenen.

De fleste vil nok også huske Claus Ryskjær fra sine roller i flere ”Olsen Banden”-film og i rollen som Bo i ”Huset på Christianshavn”. Han døde i en alder af 71 år. 

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close