Nyheder28. december 2008

Claus Elming: Viste tissemand i bus

Den 39-årige ”Vild med dans”-vært slap i fredags de sidste hæmninger
Claus Elming forstår virkelig at gøre noget for dansk underholdning
Claus Elming forstår virkelig at gøre noget for dansk underholdning
 Foto: Peter Grosen

Godt nok kandiderer Claus Elming til titlen som årets brandert i SE og HØR, men hvem havde regnet med, at der også var en stripper gemt i den glade dreng, der rent faktisk snart fylder 40.

Det er måske egentlig ikke så svært at forestille sig - flere vidner fik i hvert fald syn for sagen, da de i fredags var med samme partybus som TV-værten fra København til Århus.

Claus var således på vej til smilets by sammen med en farlig cocktail bestående af reality-deltagere fra henholdsvis "Paradise Hotel", "Farmen" og "Robinson".

Paradise-Nick, Ditte Harpel som var med i Robinson og Jeanett Ørtoft, der siden "Farmen" dog er blevet mere kendt for at være en af Danmarks frækkeste partypiger hyggede sig efter sigende sammen med Elming, fortæller et vidne fra bussen til Ekstra Bladet.

De legede angiveligt en leg, hvor man skulle blotte kønsorganer, hvis man slog en sekser med en terning - hvilket altså resulterede i at Claus Elming endte med at fremvise sit lem for hele bussen.

- Det kender jeg ikke noget til. Var der vidner? Nå… men det var som sagt en partybus. Jeg husker ikke så meget, siger Elming til Ekstra Bladet.


Sponsoreret indhold