Claus Elming: Leder efter den eneste ene
Han er den ultimative drengerøv, der elsker at vælte sig i sport, alkohol og kvinder. Men i dag runder Claus Elming et skarpt hjørne og indrømmer, at familielivet synes mere og mere tillokkende - hvis ellers han kan finde den rigtige.
- Min lillebror har lige fået en søn, og det er helt fantastisk. Jeg elsker børn og vil gerne være far. Men man skal være klar til det, og jeg føler stadig ikke, at jeg er parat.
Der mangler nemlig en brik i hele familiepuslespillet: Den helt store kærlighed - kvinden, der blæser sportsnørden omkuld. Storcharmøren leder stadig efter hende og er ikke klar til at gå på kompromis.
- Det skal være den eneste ene og for evigt, fortæller Claus og afslører sig selv som kæmperomantiker.
Dermed har han indset, at der er en risiko for, at han ikke skal lege far, mor og børn.
- Finder jeg ikke den rigtige, får jeg ikke børn. Og det er også okay, fastslår Elming og lader sig ikke presse af sin alder. Ifølge ham selv har han nemlig masser af tid at løbe på endnu.
- Jeg har jo en fantastisk sædkvalitet, griner han lummert.
Filmen knækkede
Det er ellers ikke, fordi singlefyren mangler kvindelig opmærksomhed. Efter han er blevet et kendt ansigt, kaster kvinderne sig over ham. Men det er ikke altid lykken, fandt Elming ud af på den hårde måde, da han i 2003 blev ny morgenvært på TV2 Sporten.
- Jeg kunne ikke finde ud af, hvem jeg var. Pludselig begyndte jeg at tage pænt tøj på, når jeg skulle ned i Netto og handle. Filmen knækkede bare for mig, forklarer Elming.
- En dag sad jeg midt inde i TV2's hovedkvarter på Kvægtorvet i Odense og hyperventilerede.
Herefter gik turen direkte til en psykolog.
- Diagnosen var selvfølgelig stress. Jeg kunne simpelthen ikke håndtere presset, som i virkeligheden mest kom fra mig selv, fortæller Claus.
- Så gennem en længere periode fik jeg lært at sætte ord på, hvad der skete, og fik nogle redskaber til at håndtere det hele og arbejde videre med.
Og som altid, når Claus sætter sig noget for, er det lykkedes at komme videre.
- I dag er der stadig en lille form for tvivl. Det skal der være. Tvivl er min drivkraft, forklarer han.