Nyheder15. september 2011

Claus Elming: Farligt folketingsvalg

Det er ikke uden risiko at afgive sin stemme. Det måtte Vild med dans-værten sande. Se her, hvad der skete
Claus Elming har fået hudafskrabninger over hele kroppen
Claus Elming har fået hudafskrabninger over hele kroppen
 Foto: Niels S. Andersen

Han er chokeret og forslået. Jakken er flænset, skoene ødelagt. Vild med dans-værten Claus Elming fik sig en rigtig slem forskrækkelse, da han i formiddag havde været henne for at stemme til folketingsvalget.

Læs også: Claus Elming: Snydt for trekant

Ifølge dans.tv2.dk tonsede en cyklist ind i den skæggede studievært lige foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København. Elming kurrede seks-otte meter hen ad jorden og fik hudafskrabninger over det meste af kroppen.

- Det var ikke bare på asfalt, jeg faldt. Der var vand og småsten over det hele, fortæller Elming, som var på vej på job, da ulykken skete, og har ikke haft tid til at tage på skadestuen.

Læs også: Claus Elming: Vil stifte familie

- Jeg fungerer til husbehov. Men skulderen er ikke helt god, siger han.


Sponsoreret indhold