Claus Elming drømmer om børn - men ikke om en kæreste

(Foto: All Over Press)

Engang troede han fuldt og fast på den eneste ene, og han var overbevist om, at han nok skulle møde hende en dag.

I dag er den 48-årige ”Vild med dans”-vært Claus Elming ikke så sikker på den evige kærlighed. Han nyder i stedet singlelivet – samtidigt med at han drømmer om at få børn.

Det fortæller Claus Elming i et stort interview med BT.

– Jeg er kommet dertil, at hvis jeg skal have børn, hvilket jeg gerne vil, skal det være i en fiks ordning med en kvinde, der er indstillet på, at vi ikke skal være kærester, men kun få nogle børn sammen. Det skal ikke være en tilfældig kvinde, for hun skal have nogle værdier, jeg sætter pris på. Og så skal vi være enige om børneopdragelsen, fortæller Claus Elming i interviewet med BT.

Claus Elming nyder at være single og fortæller, at hans længste forhold varede tre år. Det var med en kvinde, som han boede sammen med i Aarhus. Parret gik hver til sit i 2000, og siden har Claus Elming kun haft kortere forhold. Og sådan bliver det formentlig også ved med at være.

- Dét at skulle affinde sig med kun at være sammen med én. Jeg kan godt lide spontanitet og muligheden for bare at lave det, jeg har lyst til og være sammen med dem, jeg har lyst til, fortæller Claus Elming til BT.

Inden Claus Elming blev damernes ven, var det amerikansk football, der havde al hans kærlighed. Sporten stiftede han første bekendtskab med under et udvekslingsophold i Minnesota som teenager, og da han kom hjem igen var han med til at grundlægge to af de første hold i Danmark, ”Herning Hawks” og ”Aarhus Tigers”. Hans football-ekspertise og skærmtække scorede ham derfor også et job som TV3-kommentator på ”Super Bowl” i 1998.

Men Claus Elming ville meget mere end at kommentere NFL. Han har således også som den mandlige vært stået i spidsen for med ”Vild med Dans” siden 2006, som altså også kører over skærmen hver fredag lige nu.

Claus Elming på job

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close