Claudia Rex: Jeg gør de ting, der gør mig glad

Claudia Rex må i aften sidde blandt publikum, selvom hun rigtig gerne ville være en del af "Vild med dans" holdet, så har hendes krop sagt stop.
Foto: Claus Poulsen
Claudia Rex nyder livet, selvom det nager hende, at hun ikke længere er en del af "Vild med dans"-holdet.
Det er nu anden sæson at Claudia Rex ikke danser med i "Vild med dans" og selvom danseren er ked af, at hendes krop ikke længere kan holde til at danse, så er hun glad og tilfreds for livet.
- Det går rigtig godt. Jeg nyder bare livet og gør de ting, som jeg elsker, fortæller eks-danseren.
Hun var sammen med sin kæreste Kasper Svenstrup med som publikum til "Vild med dans", og selvom hun ikke længere er på skærmen på TV2, så er det stadig TV-optagelser, der fylder i Claudias liv.
- Jeg har lavet TV-optagelser hele ugen, men jeg kan ikke sige, hvad det er, smiler danseren til SE og HØR.
Frk. Rex var ellers gået i gang med en uddannelse som ejendomsmægler, men hun er stoppet igen, da tiden var for knap.
- Jeg havde gang i for mange ting, og når jeg gør noget, vil jeg gerne gøre det 100 procent, og det kunne jeg ikke, fortæller Claudia.
Udover hemmelige TV-optagelser har hun også travlt med at holde foredrag, lave teambulidings-kurser ligesom hun underviser i dans.
Desuden er hun en del af sin fars ejendomsfirma, som hun en dag skal overtage.
Du kan se årets 12 "Vild med dans"-par i artiklen herunder.
"Vild med dans"-deltagere 2016

Mille Dinesen er årets helt store navn i "Vild med dans".

De seneste år har Mille Dinesen høstet stor popularitet i rollen som "Rita" i TV-serien af samme navn.

Thomas Buttenschøn er også klar til dansegulvet.

Thomas Buttenschøn står bag sange som "Smukkere end smuk", "Præsident i USA" og "Dårlig sex".

Kirsten Siggaard har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix mange gange.

Grand Prix-sangerinden Kirsten Siggaard bliver årets ældste deltager.

Julie Berthelsen har siden "Popstars" haft stor succes som sanger.

Julie Berthelsen blev landskendt i programmet "Popstars", nu skal sangerinden være med i "Vild med dans".

Laura Bach er kendt fra TV-serien "Den som dræber".

Skuespilleren Laura Bach er kæreste med politikeren Dan Jørgensen.

Lene Beier er til daglig vært på "Landmand søger kærlighed".


Fægteren Patrick Jørgensen har meldt sig klar til dansegulvet.

Tidligere på sommeren vandt Patrick Jørgensen bronze ved VM i fægtning.

Designeren, Nicholas Nybro, der stod bag Ghita Nørbys ballonkjole, skal også være med i danseprogrammet.

Filminstruktøren Søren Fauli hopper også i danseskoene.

Søren Fauli er også en del af butikskæden Normal.

Bokseren Sarah Mahfoud kan slå en proper næve.

Gorm Wisweh håber på, at hans dansepartner kan lide pizza.

Gorm Wisweh er kendt fra "Go' Morgen Danmark" og så står han bag pizzakæden Gorm's.

Mathias Käki er årets yngste deltager.