Claudia Rex: Fræk thai-pige
![Hjemvendt fra Thailand er Claudia Sex klar til at rykke sin nye partner Joakim Ingversen rundt](https://imgix.seoghoer.dk/media/7363b8458ade4c98a38555521bdbe481.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=394:221)
For knap et år siden sprang hun ud som "Claudia Sex" og forførte hele Danmark på TV 2's dansegulv.
Sex-appeal'en førte dog kun en andenplads i "Vild med dans" med sig for smækre Claudia Rex og partneren Patrick Nielsen.
I år er den 25-årige skønhed tilbage og denne gang med et par esser i ærmet, når hun sammen med TV-vært Joakim Ingversen skal forsøge at snuppe titlen.
Læs også: Claudia Rex i sorg: Mistet bedste ven
Claudia har nemlig været østpå for at lure tricks af.
- Jeg er lige kommet hjem efter fire måneder i Thailand. Og nu er jeg helt klar til at kæmpe om sejren, smilede den labre brunette til seoghør.dk, da "Vild med dans"-holdet holdt intro-middag torsdag aften.
Læs også: Sexede Claudia Rex: Ny lækker video
- Det har været så godt derovre, og nu vil vi i hvert fald gøre, hvad vi kan for at vinde, sagde Rex, som primært har været i Østen for at arbejde med sit eget tøjfirma Claudia Rex.
Men mon ikke der også er lidt asiatisk inspiration, når dansedesigneren og Joakim vrikker i gang fra 7. september.
![https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b6a5da6f6e224331bde63f2aa18837cd.jpg](https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b6a5da6f6e224331bde63f2aa18837cd.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
- Med Claudia kunne det ikke være bedre, smilede Joakim Ingversen om netop thai-hjemvendte Claudia Rex, som dog også er ganske tilfreds med sin charmerende partner (Foto: Claus Poulsen)