Nyheder14. februar 2022

Claudia blev træt af tinder: Viser sit datingliv på Instagram

I dag er en dag i kærlighedens tegn, men der er stadig singler derude, der leder efter deres eneste ene. En af dem er Claudia, der nu dater via Instagram, så alle kan følge med.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screenshot_17.png
 Foto: Privat

- Hej. Mit navn er Claudia, jeg er 32 år, livsglad, single og træt af tinder.

Sådan begynder det første opslag på Instagramprofilen lige_her_i_mellemtiden. En profil, der er blevet oprettet, fordi Claudia Novalee ville prøve lykken med kærligheden andre steder end på datingapps.

- Jeg tænkte, at det ville vælte ind med mænd i indbakken, når jeg viste, hvem jeg var på forskellige dage, fortæller Claudia til SE og HØR.

- Det ville ikke blive så overfladisk som tinder.

Masser af dates

Det er mindre end en måned siden, Claudia oprettede profilen, og indtil videre har næsten 1000 mennesker valgt at følge med i hendes datingliv.

Insta-fyren, La Santa-fyren, Leo Pharma-fyren og Jægeren er nogle af de mænd, Claudia har været på dates med.

- Når jeg dater mændene, der skriver til mig, så blokerer jeg dem på siden, så de ikke kan følge med i hvad jeg skriver.

- Jeg kan jo ikke censurere mig selv, bare fordi jeg dater en, fortæller hun.

Claudia fortæller, at det går godt med at date. Hun var på en date i går, skal på en i morgen, og hun skal også mødes med en bejler senere på ugen.

- Det er jo ligesom tinder, hvor man også dater flere, her er jeg mere bare åben omkring det. For de mænd, der skriver til mig, ved jo godt, jeg dater andre.

Fundet er fællesskab

Men det er ikke kun mænd, der ryger ind i indbakken hos Claudia. Det viser sig nemlig, at flere skriver til hende, fordi de oplevelser, hun har omkring dating, er noget, folk kan genkende.

- Der er mange søde mennesker, der skriver, at de hepper på mig, og flere skriver, de står i samme situation og er blevet trætte af tinder.

- Der er opstået en slags søsterskab, fortæller hun.

Det betyder blandt andet også, at der i lørdags blev arrangeret en fest, hvor 20 kvinder fra Claudias profil og en håndfuld mænd mødtes på en bar og festede.

En date nummer to

En af mændene fra festen er også ham, hun på sin profil kalder ”Insta-fyren”, og efter en nat med danserier, mødtes de i går til en tømmermændsdate, der bestod af burgere og ”Borgen”.

På sin Instagram fortæller hun sine følgere, at han er ”cute as fuck”.

- Vi har aftalt at ses igen, så det er jo dejligt, og meget spændende, fortæller Claudia.

Sponsoreret indhold