Cirkusrevyen: Så sjovt har de det med hinanden

Ulf, Henrik, Lisbet, Lise og Niels nød solen, inden de måtte tilbage til prøverne på revyen, som spiller fra torsdag den 19. maj til lørdag den 27. august. Foto: Thomas Laursen

Ulf, Henrik, Lisbet, Lise og Niels nød solen, inden de måtte tilbage til prøverne på revyen, som spiller fra torsdag den 19. maj til lørdag den 27. august. Foto: Thomas Laursen

Drillepinde på kryds og tværs
– Jeg driller altid Henrik Lykkegaard meget. Så rotter Niels og jeg os sammen og driller ham med, hvordan han står og går. Det er, fordi han er sådan en cool fyr, så det er så sjovt at drille ham. Nogle gange går jeg over til Henrik, og så driller vi Niels. De to driller også mig. Der er mange sjove ting, de kan ”mobbe” den nye med, så det kommer til at lyde, som om jeg aldrig har spillet teater før. Det er så hyggeligt, smiler Lise Baastrup om sine kolleger i den populære revy på Bakken. 
Når teltet er fyldt op med publikummer, kan det blive så varmt, at skuespillerne må beskytte sig for ikke at besvime. 
– Jeg er blevet fortalt, at der kommer til at stå spande med is, som vi kan stikke hænderne ned i for at køle pulsåren, fortæller 32-årige Lise, der debuterer i Cirkusrevyen. 
 
Vi har det så sjovt
– Vi har samme humor, men vi er vidt forskellige mennesker. Vi har arbejdet sammen i 35 år, så vi kender hinanden rigtig godt. Da Ulf og jeg mødte hinanden første gang for mange år siden, var jeg sikker på, han syntes, jeg var skideirriterende, siger Lisbet Dahl med glimt i øjet.
Lisbet er helt vild med sit skuespillerhold, som hun også instruerer.  
– Vi har det sjovt med hinanden, og det betyder meget. Vi kommer til at spille ni forestillinger om ugen, så det er vigtigt, at vi har det godt med hinanden. Vi forstår hinanden, smiler den 70-årige revydronning, der også har taget godt imod den nye spiller på revyholdet.
– Lise passer lige ind på holdet, det er så dejligt. Der er aldrig noget vrøvl med hende, smiler Lisbet Dahl. 
 
Henrik trykker på min knap
– Henrik kender mig så godt, at han har en bestemt knap, han trykker på, og så er jeg helt færdig af grin, fortæller Niels Ellegaard.
– På scenen er vi meget opmærksomme på, at alt det sjove skal publikum være en del af. For det må aldrig blive en lukket fest på scenen, siger den 54-årige skuespiller. 
 
Gasser hinanden op
Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard driller aldrig hinanden for at få den anden ud på dybt vand. 
De to morsomme mænd har garderober ved siden af hinanden, og de snakker og råber for at varme hinanden op til forestillingen.

 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close