Nyheder 14. april 2016

Christopher om hyperventilerende fans: - Det er underligt

Christopher synes, det er en smule underligt, når hans kvindelige fans begynder at hyperventilere eller græde, når de ser ham. Selv har han aldrig oplevet at have det sådan, fortæller popprinsen
(Foto: All Over)

Pigerne skriger og hviner, når de ser ham. Nogle begynder at græde. Og så er der endda dem, der hyperventilerer så meget, at de nærmest kollapser for øjnene af ham.

Ja, det er bestemt ingen hemmelighed, at Christopher har dedikerede fans – og fans der er så vilde med ham, at de nærmest ikke kan være i sig selv, når de møder ham.

Du kan se billeder af popcharmøren i det store galleri nederst i artiklen.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller Christopher, at han synes, det er en smule underligt, at hans fans er SÅ vilde med ham.

- Jeg ved sgu stadig ikke, hvordan jeg skal forholde mig til en pige, der står og hyperventilerer, fordi hun ser mig. Eller græder selvom hun har set mig 30 gang før, siger han til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Mest af alt synes jeg nok bare, at det er underligt, for jeg har aldrig selv har været fan af nogen på den måde. Jeg kan seriøst ikke komme i tanke om nogen, der kunne give mig høj puls bare, fordi de var i nærheden… måske Messi. Men det ville jo ikke være hysterisk på den måde, siger Christopher til avisen.

Christophers tusindvis af fans glæder sig formentlig ekstra meget til i morgen. Der udkommer hans tredje album ’Closer’ nemlig.

Du kan se billeder af popcharmøren i det store galleri herunder:

Christopher (billeder kun af ham)

Sponsoreret indhold