Nyheder16. august 2016

Christopher og Nikolaj Lie Kaas er taget til Libanon

De to populære herrer besøger børn på flugt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/red-barnet_libanon_foto_kim.jpg
 Foto: Kim Wendt

To populære danske mænd, Christopher og Nikolaj Lie Kaas, er i disse dage i Libanon. Ikke for at nyde sydens sol, men for at møde nogle af de børn, som Red Barnet hver dag hjælper.

Tanken om at møde de hårdt ramte børn, gjorde et stort indtryk på popstjernen med det krøllede hår.

- Alene i Libanon er der flere end en halv million flygtningebørn. Det er jo så voldsomt et tal, at det slet ikke er til at forstå. Mange af de børn, vi vil møde sammen med Red Barnet, har oplevet konflikten på meget tæt hold og er påvirket af de voldsomme ting, de har oplevet på flugten til Libanon. Deres barndom er blevet stjålet. Deres drømme og håb er blevet smadret. Jeg har svært ved at forestille mig, hvad børnene kommer til at fortælle os, men jeg ved, at deres fortællinger vil gøre et stort indtryk, sagde Christopher i en pressemeddelelse før afrejsen.

De to Red Barnet-ambassadører er blandt andet draget til Libanon for at skabe opmærksomhed på organisationens landsindsamling 4. september.

– Livet på flugt betyder for mange af børnene, at alt, hvad de kender, bliver taget fra dem. Deres hjem, deres venner, deres skole og måske endda deres familiemedlemmer. Jeg har tidligere rejst med Red Barnet og har set, hvor stor en forskel deres arbejde gør for børn. Hvis jeg kan hjælpe med, at vi kan nå endnu flere børn til et bedre og tryggere liv, så er det da det eneste rigtige, siger Nikolaj Lie Kaas i pressemeddelelsen.

Du kan melde dig som indsamler til Red Barnets indsamling her

Det ser ud som om Christopher og børnene har fået meget ud af at møde hinanden:

Sponsoreret indhold