Nyheder7. december 2013

Christopher og Medina: Ramt hårdt af Bodil

Popparrets nye sommerhus ligger ikke længere ved vandet. Det ligger i vandet
Medina og Christopher er ligesom mange andre danskere blevet ramt af Bodils efterdønninger.
Medina og Christopher er ligesom mange andre danskere blevet ramt af Bodils efterdønninger.
 Foto: All Over

Medina og Christophers nyindkøbte sommerhus lå dejligt tæt på vandet. Lige indtil torsdag, hvor stormen Bodil fejede over landet. Nu ligger sommerhuset ikke ved vandet. Nu ligger det i vandet.

Den øgede vandstand i de danske farvande - nogle steder hele to meter over normalen - bevirkede således, at Medina og Christophers idyllisk beliggende kærlighedsrede i det nordsjællandske blev indtaget af enorme vandmasser.

Medina og Christopher: På forsoningsferie

Christopher fortæller selv om det syn, der mødte ham, da han fredag aften var oppe og besigtige skaderne.

- Hej sommerhus. Hej Bodil. Vand over alt, skriver Christopher således på sin Instagram-profil.

Teksten er ledsaget af et billede, hvor den unge popknøs går rundt i et halvt oversvømmet sommerhus i mørke ekviperet med en lommelygte.

Det er heldigt, Medina og Christopher begge er ved muffen. Dermed skulle der ikke blive problemer med at finde pengene til at få fikset de skader, vandmasserne givetvis har forvoldt ...

Sponsoreret indhold