Nyheder5. december 2014

Christopher jubler over Gaffa-pris

Den glade popdreng er lykkelig over at have modtaget en Gaffa-pris som Årets Danske Mandlige Kunstner
Christophers popularitet stiger og stiger
Christophers popularitet stiger og stiger
 Foto: Dan Mariegaard



Hans fanskare af skrigende teenagepiger lader til at elske ham mere end noget andet, og han har status som en af de største stjerner på den danske musikhimmel.

Det slog popsangeren Christopher endegyldigt fast, da han torsdag aften vandt den prestigefyldte pris som Årets Danske Mandlige Kunstner ved Gaffa-prisen 2014 i Bremen Teater i København.

Og den 22-årige københavner var lykkelig over at kunne løfte den velansete pris, der forestiller bogstavet G, fra Gaffas logo.

LÆS OGSÅ: Se videoerne: Christopher vinder....

- Sikke en aften! skriver musikeren således på sin Instagram-profil om et billede, hvor han med lukkede øjne kysser sin nyerhvervede Gaffa-statuette.

For at vinde prisen formåede Christopher at slå nogle af Danmarks allermest populære musikere. Rapperen L.O.C., sangeren Joey Moe, "D.a.u.d.a"-hitmageren S!vas og "Dybt Vand"-sangeren Rasmus Walter var nemlig alle nominerede til prisen, som den krølhårede københavner altså tog for næsen af dem.

LÆS OGSÅ: Christopher flytter sammen med kæresten

S!vas kunne dog trøste sig med, at han gik hjem med den nyindstiftede Gaffas Specialpris, som musikmagasinet gav til en musiker, som gjorde en ekstraordinær indsats for musikken i 2014.

Sponsoreret indhold