Nyheder26. april 2013

Christopher: Giver den gas uden Medina

Popdrengen har planlagt en rigtig herreaften med vennerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/c69d5a5bd8cd4028950006b83ae7aad6.jpg
 Foto: Todd Oren

Christophers popkæreste Medina er lige vendt hjem efter en tur til New York, men det betyder ikke, at popprinsen har planer om en hyggelig fredag aften hjemme i stearinlyset skær sammen med sin udkårne.

Store Bededag står nemlig på herrehygge for unge Christopher.

Dog ikke en herreaften, som de er flest, for det er nok de færreste af slagsen, der indebærer en koncert foran et hav af skrigende teenagepiger.

Christopher: Se min nye tattoo

I aften indtager Christopher nemlig Plænen i Tivoli til Fredagsrock sammen med den tidligere "X Factor"-deltager Rasmus Thude og popduoen Noah, der består af Troels Gustavsen og Lasse Dyrholm.

Sammen har de fire herrer lovet at fyre godt og grundigt op under den gamle have i København fra kl. 22.00.

Da Medina for et par uger siden spillede sammen med Specktors til Fredagsrock, var Christopher blandt de mange tilskuere i Tivoli, så måske Medina også dukker op i aften?

Medinas hus sat til salg

Sponsoreret indhold