Nyheder9. december 2014

Christoffer på rejse igen: Kan du gætte, hvor han er?

Også på den anden side af jordkloden er der vilde fans, som sukker efter den danske popdreng
Christopher er spændt på, hvad Shanghai har at byde på
Christopher er spændt på, hvad Shanghai har at byde på
 Foto: All Over Press



Det er ikke kun i Danmark, at den krølhårede popdreng er en eftertragtet herre.

I Asien er Christopher nemlig også populær, og mandag rejste popsangeren til Shanghai, hvor han håber på at få lov til at møde nogle af de fans, som bor på den anden side af jorden.

SE VIDEOEN: Christopher indtager Guds hus

- Jeg er så spændt over, at jeg skal til Kina for første gang! Jeg håber virkelig på at møde nogle af mine kinesiske fans, skriver "Told You So"-hitmageren på sin Instagram-profil om et billede, hvor han står i en lufthavn iført et kæmpestort smil.

Tirsdag morgen dansk tid ankom den populære musiker i den kinesiske storby, og her havde han overskud til at skrive en offentlig hilsen til sin mor.

LÆS OGSÅ: Christopher stukket af med kæresten

- Hej mor! Vi er lige ankommet til vores hotel. Jeg bor på 38. etage i en King Suite med udsigt over hele Shanghai. Her er så vildt! Og hvor er jeg bare langt hjemmefra, skriver sangeren om et Instagram-billede, der forestiller den flotte udsigt fra hans kinesiske hotelværelse.

LÆS OGSÅ: Her bryder Christopher sammen af grin

Indtil videre har superstjernen ikke løftet sløret for, hvad han skal lave i Shanghai, eller hvor længe han bliver i den kinesiske millionby.

Se Christophers vilde udsigt her.





Hej Mor :) Vi er lige ankommet til vores hotel! Jeg bor på 38. etage i en King Suite med udsigt ud over hele Shanghai, her er Så VILDT!! Og shit hvor er jeg langt væk hjemmefra ✈️❤️

Et billede slået op af @christophermusiccom den Dec 12, 2014 at 7:08 PST

Sponsoreret indhold