Nyheder28. august 2014

Christina Sederqvist: Jeg havde en røvhård barndom

I dag er hun lykkelig, men komikeren voksede op med alkoholiske forældre og var på børnehjem
Af af
Christina Sederqvist havde en hård barndom - nu vil hun hjælpe unge, der har prøvet det sammen som hende
Christina Sederqvist havde en hård barndom - nu vil hun hjælpe unge, der har prøvet det sammen som hende
 Foto: Dan Mariegaard



40-årige Christina Sederqvist, der især er kendt for sit komiske talent, havde ikke meget at grine over som barn.

- Jeg startede ud med at have en røvhård barndom med alkoholiker-forældre og har boet på børnehjem, siger Christina Sederqvist uden omsvøb til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Kendis chokerer: Voldtaget som barn

Hendes forældre gik fra hinanden, da hun var fire år, og det blev begyndelsen på en turbulent barndom på forskellige kollektiver, en masse flytninger og en excentrisk mor, der af og til var på stoffer og dermed blev dybt utilregnelig.

- Det var en himmel og helvede barndom. Min mor var en meget kunstnerisk type. Vi lavede malerier og skattejagte. Det hele var meget spændende - på nær når hun var på stoffer. Så kunne man slet ikke regne med hende, fortæller Christina Sederqvist og fortsætter:

- Det værste var, at hun bare forsvandt engang i mellem. Når hun gjorde det, anede vi ikke, hvornår vi så hende igen.

LÆS OGSÅ: Lars Larsen: Kedelig barndom

Efter utallige flytninger rundt omkring i landet, blev komikeren og hendes to år yngre bror til sidst fjernet fra deres mor.

- På et tidspunkt blev min bror og jeg fjernet. Da jeg gik i første klasse, røg jeg på børnehjem første gang. Vi kom så hjem igen efter lidt over et halvt år, men så gik det bare af lort igen, og så blev vi fjernet igen. Det var meget frem og tilbage, forklarer Christina.

Først da Christina Sederqvist var omkring 10 år, kom stabiliteten tilbage i hendes barndom. Den kom i form af en stedfar, der i modsætning til hendes nu afdøde mor var "helt regelret og meget firkantet".

- Når min mor forsvandt, så var han der. Han tog os med i sommerhus og var med til at præge os til, at der skulle være orden i sagerne.

Og der er i dén grad kommet orden i sagerne.

LÆS OGSÅ: Mikkel Beha: Kaotisk barndom

- Når jeg kigger på, hvad jeg har bygget op i løbet af mit liv, bliver jeg stolt. Jeg skylder ikke nogen noget. Jeg har råd til at gøre, hvad jeg vil. Jeg arbejder med det, jeg elsker, smiler komikeren, der derfor gerne vil hjælpe unge mennesker, der som hende selv har haft en dårlig start på livet.

- Op til jeg fyldte 40 begyndte jeg at reflektere rigtig meget over tingene. Derfor har jeg meldt mig som frivillig for nogle unge mennesker, der har haft det lidt ligesom mig. Jeg har lært rigtig mange ting, som jeg gerne vil give videre.

- Det er så relativt simple ting, man skal gøre for at få styr på sit eget liv. I virkeligheden handler det mest om at tro på sig selv. Tro på, at man har lov til at få det liv, man drømmer om. Men rigtig mange ved bare ikke engang, hvordan et godt liv ser ud. Hvis man altid kun har set nogle skæve ting, kan det være svært at vide, hvad man hellere vil have.

LÆS OGSÅ: Christina Sederqvist er blevet lesbisk

Derfor har Christina Sederqvist lavet et foredrag, som tager udgangspunkt i hendes eget liv, i håbet om at hjælpe nogle mennesker, der har haft en lige så svær start på livet som hende selv.

Du kan læse mere om foredraget og Christina Sederqvists barndom her.

I det nye nummer af SE og HØR kan du også læse et stort interview med Christina Sederqvist, hvor hun fortæller om mødet med sin store kærlighed, Dorthe, om at fylde 40 og om at flytte fra byen og ud på landet.


Sponsoreret indhold