Nyheder21. januar 2008

CHRISTINA AGUILERA: SØNNEN OMSKÅRET

Sangerinden og hendes mand, Jordan Bratman er begge praktiserende jøder. Søndag blev nyfødte Max derfor omskåret ved en rituel jødisk ceremoni i parrets hjem i Beverly Hills
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/chrisbris3-jpg.jpg

Det er kun lidt over en uge siden, at 27-årige Christina Aguliera blev mor ved kejsersnit. Sangerinden blev udskrevet fra Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles et par dage senere, og både mor og søn har siden haft det strålende, selv om Christina Aguliera var lidt øm oven på operationen.

Kort efter var det så sønnikes tur til at ømme sig. Det skete, da han i weekenden var centrum for en traditionel, jødisk navngivningsfest, der for drengebørn også inkluderer omskæring. I følge jødisk skik skal denne ceremoni netop holdes på ottendedagen for fødslen, hvilket passer med at han blev født den 12. januar.

Den lille dreng lyder nu navnet Max Liron Bratman. Specielt navnet Liron, som betyder "min sang" eller "min glæde" på jødisk, har vakt stor jubel, fortæller en ven tæt på sangerinden.

- Christina var overlykkelig, da hun faldt over navnet, fordi det både har jødiske referencer og referencer til hendes musikkarriere.

Allerede nu nyder sønnen godt af mors musiske talenter. Sangerinden synger dagligt for lille Max og føler, at det skaber tætte bånd mellem mor og søn.

Sponsoreret indhold