Nyheder21. februar 2008

CHRISTINA AGUILERA: MIT LIV SOM MOR

Popsilden viser stolt børneværelset frem og fortæller blandt andet, at hun ammer sin lille søn og holder fast i nøgen-dage sammen med sin mand, selv om de er blevet forældre
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/aguilera-som-mor-stort-jpg.jpg

- Jeg er fuldstændig forelsket. Han er et lille mirakel, fortæller Christina om sin søn Max Liron Bratman, som blev født den 12. januar 2008.

Aguilera og ægtemanden Jordan Bratman har inviteret det amerikanske magasin PEOPLE indenfor i børneværelset, og hele familien er blevet fotograferet med deres lille ny verdensborger.

- Max er en sød og rolig baby, og han græder ikke så meget, siger sangfuglen.
Hvis han bliver umulig, synger Christina lidt for ham, og det hjælper.

Christina roser Bratman i høje toner for sine evner som far.
- Han er helt fantastisk og så rolig omkring babyen. Jeg elsker måden, vi er et team på omkring det at være forældre, kvidrer popstjernen.

- Vi er meget afslappede og et ret stressfrit par, og det tror jeg Max kan mærke, siger far Jordan om det nye familieliv.

Aguilera ammer
En af de første ting, Aguilera deltog i efter fødslen, var TV-værten Ellen DeGeneres' talkshow. Her fortalte hun, at hun det var rart at være uden for børneværelset, der i øjeblikket udgør det meste af Christinas verden.
Ellen DeGeneres spurgte Christina, om hun ammer lille Max. Aguilera svarede rødmende: - Det er vist ret indlysende, og kiggede ned på sine to bryster, som lignede et par balloner, der havde nået bristepunktet.
Christina Aguilera fortalte også, at Jordan og hun holder fast i deres "nøgen søndag", selv om de er blevet forældre. Parret er ret frisindede og havde pyntet med penisformede balloner, da de bragte sønnen hjem fra hospitalet.

Se billederne af familien og børneværelset her.

Se klippet med Aguilera i Ellen DeGeneres' talkshow her.

Sponsoreret indhold