Nyheder14. februar 2008

CHRISTINA AGUILERA: HER ER MIN BABY

Den yndige popsild har ladet sig fotografere sammen med sin søn Max
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/aguileras-baby-1a-jpg.jpg

Så blev lille Max stor nok til sin første fotosession. Det amerikanske magasin PEOPLE er så heldig/velhavende at kunne trykke de første billeder af den smukke 27-årige popsangerinde og nybagte mor Christina Aguilera.

Max blev født den 12. januar i Los Angeles, hvor Aguilera bor sammen med ægtemanden Jordan Bratman, 30.
I bladet fortæller parret om det at blive forældre.

- Han har fuldstændig ændret mit liv, siger hun ikke overraskende.

Christina Aguilera ømmede sig lidt oven på fødslen, der foregik ved et planlagt kejsersnit, men popsilden var hurtigt på benene igen, og da hun viste sig offentligt første gang efter fødslen, så hun næsten bedre ud end nogensinde. Moderskabet og de dertilhørende svungne former har nemlig ikke gjort Christina mindre skøn. Om den nu veloverståede graviditet siger hun, at det har været en forunderlig oplevelse, der vil påvirke hendes fremtidige musik.

- Det har været spændende, det der er sket med mig i løbet af min graviditet. Jeg er blevet så inspireret, og mit næste album vil bære præg af, at jeg føler mig som et helt nyt menneske, siger den nybagte mor.

Sponsoreret indhold