Christiane Schaumburg og L.O.C.: Sådan holder de kontakten
Tre måneders intens bryllupsrejse blev det til for Christiane Schaumburg-Müller og L.O.C.
Men så ramte hverdagen - i hvert fald den blonde TV-værtinde.
Hun skulle hjem til Danmark for at arbejde, mens ægtemanden Liam O'Connor rejste til Thailand.
Ikke just det, man forbinder med at være nygift - især ikke når der er tale om adskillige ugers adskillelse.
Christiane: Konstant lyst til Liam
Det fandt Liam og Christiane dog hurtigt en løsning på: Den gratis telefon-app Viber.
- Viber er fantastisk. Jeg ved ikke helt, hvad vi skulle have gjort uden, klukker Christiane Schaumburg-Müller.
- Det var sådan, vi snakkede sammen for det meste. Men så slemt var det nu heller ikke. Vi vidste begge, at vi skulle arbejde og havde en masse ting at tage os til. Og så er der altså noget med tidsfrister. Hvis du ved, at der kun er tale om kort periode, så kan du bare glæde dig, forklarer hun.
At Christiane er helt afslappet omkring situationen, betyder da ikke, at hun ikke savnede sin mand.
- Der er pludselig meget tomt hjemme i sengen. Men det hører med, og savn er ikke nødvendigvis en usund ting, konstaterer hun.
L.O.C. og Christiane: Kærlig genforening