Christiane Schaumburg-Müller: Godt begavet

30-årige Christiane Schaumburg-Müller er blevet begavet - i ordets bogstaveligste forstand.
Det skete i weekenden, da hun holdt et brag af en forsinket 30-års fødselsdags fest.
Den løb af stablen i Dansehallerne på Carlsberg, hvor der først var middag og siden fest med live-band. Det skriver Her&Nu.
Læs også: Christiane - sådan har du aldrig set hende før
Ud af den kæmpe fest kom der en masse gaver til den dejlige TV-godte. Det fortæller hun på Twitter, hvor hun praler af høsten.
- Jeg har aldrig i mit liv været omgivet af så mange gaver!!! Min stue er ikke til at trænge igennem!!!, lyder hendes første twit.
Kort efter skrev hun:
- Ud af 130 gaver er der en der skal byttes - og det er kun fordi jeg allerede har den!!!
Ifølge Her&Nu talte gaverne blandt andet en rød Jesper Høvring-kjole, som Christiane har haft på i forbindelse med Vild med dans.
Læs også: Liams monster dyre gave til Christiane
Af kæresten, rapperen L.O.C., fik Christiane, som SE og HØR tidligere har afsløret, et sæt designer-ringe til en samlet værdi af 103.000 kroner.