Nyheder21. juni 2011

Christiane Schaumburg-Müller: Endnu vildere med dans

Skærmtrolden kan slet ikke få nok af det populære TV2-program
Christiane er helt vild med dans
Christiane er helt vild med dans
 Foto: All OVer

Christiane Schaumburg-Müller, der debuterede som vært for Vild med dans sidste sæson, er så vild med danseshowet, at hun ikke nøjes med at være på skærmen i år.

Hun er også med til castingen, hvor næste sæsons deltager skal udvælges. Det skriver MSN Starlounge.

- Jeg er begyndt at arbejde som tilrettelægger. Det giver mig endnu større indblik i det, i stedet for jeg bare kan komme og lire nogle replikker af. Jeg er med inde over hele projektet, og det er jeg helt vildt glad for. Så jeg er med lige fra castingen og den visuelle idé, og det synes jeg er mega sjovt, siger hun til Starlounge.

Selv om hun ikke vil fortælle, hvem der er med i næste sæson af Vild med dans, slår hun dog fast, at det bliver et godt cast.
- Vi får et super tv-år. I år bliver det et kongehold, slår værten da også fast over for Starlounge.

Sponsoreret indhold