Nyheder10. marts 2009

Christian og Isabella: Lillesøster styrer

Prinsessen pludrede løs og løb flere gange fra Mary, da de var i Miami for at se farmand sejle kapsejlads
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/isabella-styrer-jpg.jpg

Danmarks lille prinsesse Isabella på knap to år er en værre én. Hun beviste for alvor, at hun er ved at udvikle sig til en rigtig fræk charmetrold, da hun var på marinaen i Miami sammen med Mary og storebror Christian for at se kronprins Frederik sejle kapsejlads.

Modsat storebror Christian på 3½ år er hun ikke bange for noget, og kronprinsesse Mary måtte konstant holde øje med, at hun ikke løb for langt væk.

Da Isabella fik øje på en and og kom faretruende tæt på kajen, brugte Mary kælenavnet "Bella" til at få kaldt den lille prinsesse væk fra vandet igen.

Sikkert i mors favn pludrede prinsessen løs og kunne ikke få øjnene fra anden.

- Rap! Hej, rapper, sagde Isabella.

Praktisk buksedragt

Også sommertøjet passede fint til Isabellas vilde opførsel. Hun havde et lille hårspænde i håret til at holde de fine, mørke prinsessekrøller væk fra ansigtet og var praktisk klædt i fodformede sko og blomstret buksedragt.

Prinsessen var også den første til at råbe "smiiiiil!" til fotograferne, da den lille familie stillede op på række for fotograferne.

Læs alt om kronprinsefamiliens tur til Miami i ugens SE og HØR.

Sponsoreret indhold