Nyheder27. februar 2010

Christian Kjær: Kæresten udsat for chikane

Rigmanden er havnet i et sandt trekantsdrama, der involverer kærestens eksmand
66-årige Christian Kjær og den 27 år yngre Susan Astani må gå grueligt meget igennem
66-årige Christian Kjær og den 27 år yngre Susan Astani må gå grueligt meget igennem
 Foto: Niels S. Andersen/Claus Poulsen

Christian Kjær blev kæreste med Susan Astani, mens hun stadig officielt var gift med Leif Barbré Knudsen. Skilsmissen skulle være en proforma sag, men sådan er det slet ikke gået.

- Nu er det slut. Nu vil jeg aldrig nogensinde se den mand mere. Det var simpelthen dråben, siger en rystet Susan Astani til B.T. om sin eksmand, der har udsat hende for chikane, mens Christian Kjær var på ferie for et par uger siden.

- Jeg har forsøgt og håbet på at gå gennem en venlig, fredelig skilsmisse. Den drøm er opgivet. Nu går jeg rettens vej. Nu skal det bare overstås, fortæller hun, uden dog at ville uddybe, hvad chikanen helt præcis består i.

Absurde påstande

- Han er far til mine to små børn, så jeg vil ikke sige noget negativt om ham af hensyn til mine børn. De er ved at være gamle nok til at forstå, hvad der sker, forklarer den 39-årige læge.

Hun fortæller dog, at Leif Barbré Knudsen tidligere har opført sig aldeles aggressivt over for parrets ældste fælles søn, 15-årige Sam, og at hun har overvejet at politianmelde ham. Desuden mener Susan Astani, at hendes eksmands nuværende sindstilstand må betegnes som meget ustabil.

- Jeg kan slet ikke genkende de absurde påstande, de har ingen hold i de virkelige hændelser, tværtimod, siger Leif Barbré Knudsen, der ikke har yderlige kommentarer.

Sponsoreret indhold