Christian Friis Bach: Konen ramt af kræft

Christian Friis Bachs kone Karin fik i januar konstateret brystkræft

Christian Friis Bachs kone Karin fik i januar konstateret brystkræft

Foto: All Over



De sidste par uger har været hårde for den radikale politiker Christian Friis Bach, der som udviklingsminister har måtte tage tævene for Lars Løkkes GGGI-rod.

Torsdag meddelte Bach, at han gik af som minister, da det gik op for ham, at han havde givet forkerte oplysninger om hans viden om Løkkes luksusrejser.

Men der kan være en helt anden grund til, at Christian Friis Bach har haft svært ved at huske alle detaljer af bestyrelsesmøderne i GGGI.

Hans kone Karin Friis Bach har nemlig været ramt af brystkræft og blev i januar operet.

Siden har hun fået både strålebehandling og kemoterapi og har mistet håret, der dog så småt er ved at gro frem igen ligesom hendes energi.

Manu Sareen: Skal skilles

Men selv om de i dag tager sygdommen med imponerende ro, gled beskeden ikke helt nemt ned, da parret og deres tre børn fik den i januar.

Det betød bl.a. at Christian Friis Bach blev nødt til at blive hjemme i familiens skød i stedet for at tage til et vigtigt møde som minister.

Noget han fik voldsom kritik for, da ingen på det tidspunkt vidste, at konen var alvorligt syg.

- Jeg troede måske, at jeg kunne tage af sted, men det kunne jeg simpelt hen ikke. Det var for voldsomt, det med Karin, sagde han lørdag i "Go'Morgen Danmark", hvor både hr. og fru Friis Bach var i studiet.

Selv om kræft altid er forfærdeligt, har det givet lidt nyt perspektiv til den radikale politiker.

Og sygdommen er indirekte med til, at han også tager sin afgang som minister med ophøjet ro.

- Der er vigtige ting. Og så er der rigtigt vigtige ting. Og politik er politik, og det stopper en dag. Men vi fortsætter jo, sagde han med et smil til sin kone, der netop er blevet valgt ind i Region Hovedstaden for de Radikale.

Sofie Gråbøl: Ramt af kræft



Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close