Nyheder21. januar 2012

Christian Brøns: Klap lige hesten

Popsangeren spås en stor chance for at vinde aftenens Melodi Grand Prix
Christian Brøns stiller op med sang nr. 10 i Melodi Grand Prix
Christian Brøns stiller op med sang nr. 10 i Melodi Grand Prix
 Foto: Peter Grosen

Nerverne må uden tvivl sidde uden på tøjet hos Christian Brøns, når han i aften skal levere en af sangene til det danske Melodi Grand Prix sammen med svenske Patrick Isaksson.

Ud over at den charmerende popsanger skal optræde foran millioner af seere, så spår både bookmakere og danske medier ham nemlig en stor chance for at vinde showet med sangen 'Venter'.

Læs også: Frække Heidi vinder Melodi Grand Prix

Men meget kan ændre sig i løbet af aftenen, og det er Christian Brøns udmærket klar over.

- Nu er det tid til en lille slapper, inden vi fortsætter forberedelserne til i aften ;) Håber meget, at I smider en stemme på 10'eren, de tæller alle sammen. Og uanset hvad aviserne skriver, har vi ikke vundet endnu! Kh C, skriver Christian Brøns på sin fanside på Facebook.

Det danske Melodi Grand Prix bliver skudt i gang i aften kl. 20.00 på DR1, og her skal den dansk-svenske duo konkurrere mod otte andre sange, der alle bliver sunget på engelsk.

Sponsoreret indhold