Chris Anker Sørensen: Vil flytte sammen med kæresten

Cykelrytteren har været kæreste med Michelle siden den 28. december, og nu overvejer de 2 at tage forholdet et skridt længere

Cykelrytteren har været kæreste med Michelle siden den 28. december, og nu overvejer de 2 at tage forholdet et skridt længere

Foto: Claus Poulsen

Han slider i disse dage i De Franske Alper, hvor han ligger nummer 31 i Tour de France godt 12 minutter efter den førende rytter. Men når rytterne på søndag når til målstregen i Paris, har 24-årige Chris Anker Sørensen allerede et nyt mål, der skal indfries.

Han overvejer nemlig kraftigt at flytte sammen med sin kæreste, 25-årige Michelle, der netop er blevet færdiguddannet som ergoterapeut. Han savner hende i hverdagen, og lejligheden i Luxembourg er klart stor nok til 2.

- Luxembourg er det perfekte sted for mig. Det er holdets base og har de stigninger, jeg skal bruge i træningen. Men jeg savner også dem derhjemme, erkender Chris Anker - eller Oksen fra Hammel.

- Det med oksen var vist i forbindelse med "Drengene fra Angora". Jeg har en dyb stemme og er fra Hammel, så det var ret oplagt, griner Team Saxo Bank-rytteren.

Hvornår en eventuel flytning skal finde sted, vides ikke, men under alle omstændigheder regner turtelduerne med at se hinanden igen allerede på søndag.

- Jeg håber, at Michelle kommer til Paris for at se afslutningen. Jeg satser da på at køre hele vejen - ellers må hun nøjes med en god shoppingtur, ler bjergspecialisten Chris Anker, der nu nok skal nå hele vejen til Champs-Élysées.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close