Nyheder15. december 2021

Chokfund i juletræ: Giftig slange gemte sig blandt grenene

Julehyggen sluttede abrupt, da familien Wild opdagede en uventet gæst i juletræet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/slange_2.jpg
 Foto: Facebook / Gerrie Heyns

Da familien Wild, der bor i Sydafrika, trådte tilbage for at nyde synet af juletræet, de netop havde pyntet i deres stue, slog familiens to katte alarm.

Første troede familien, der bor på en gård, at kattene havde slæbt mus ind i huset, men da hustruen Marcela løftede en julekugle, væk var det bestemt ikke en mus, der havde gemt sig i juletræet, skriver New York Post.

Ud stirrede en slange, og det var ikke en hvilken som helst slange, der snoede sig blandt guirlander og julekugler.

En hurtigt tur på Google gjorde det klart, at der var tale om en boomslange, der er Sydafrikas mest giftige slange.

Familien ringede straks til slangetæmmeren Gerrie Heyns, der i første omgang troede, det var en joke.

Men da Rob Wild sendte fotodokumentation, ilede Gerrie Heyns naturligvis straks til hjælp.

Han fik indfanget slangen, der heldigvis hverken nåede at sætte sine giftige tænder i hverken Rob, Marcela eller deres to børn Edward på 11 og Sahara på seks.

Slangen blev sat ud i det fri, hvor den forhåbentlig finder et andet træ at gemme sig i.

Du kan se slangetæmmerens opslag herunder:

Sponsoreret indhold