Chokeret over medpassagers sms-besked: Det skriver hun bare ikke!?
En flyvetur blev en anelse utryg og ubehagelig, da en passager opdagede, hvad kvinden på sædet foran var i gang med at skrive i en sms-besked.
”Vi har Covid… shhhh. Det er derfor, vi tager hjem en dag tidligere. Er på flyet”, skrev den kvindelige passager tilsyneladende i en sms-besked.
Den chokerede passager, der sad bagved, tog et billede af sms-skriveriet, og billedet er siden blevet delt på det sociale medie Reddit.
Det er dog ikke kommet frem, hvornår billedet er taget, på hvilket fly – eller af hvem. Det er derfor ikke til at vide ægtheden af billedet.
Sikkert er det dog, at billedet har fået flere til tasterne på Reddit.
Artiklen fortsætter under billedet...

Det er ikke ligefrem sådan en besked, man har lyst til at læse hos sidemakkeren. Foto: Reddit
Mens nogle slet og ret er chokerede over, at en coronasmittet person tilsyneladende bevidst har sat sig til rette i et fly, er der andre, der i stedet stiller spørgsmålstegn ved personen, der har taget billedet.
”Det er vel ikke lovligt at dele sådan et billede?”, spørger én blandt andet, mens en anden mener at vide den sande historie bag sms-beskeden:
”Personen har da kun skrevet den sms, fordi hun kunne fornemme, at den bagved sad og tog billeder”.
Sandheden får vi formentlig aldrig at vide, selv om vi meget gerne vil vide, hvad der er op og ned…