Nyheder20. juli 2021

Chok på charterfly: Fik hjertestop i 10 kilometers højde

Flypersonalet og feriegæster måtte bruge hjertestarter og give hjertemassage, men den 84-årige mands liv stod ikke til at redde
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvad der skulle have været starten på en dejlig ferie syd på, blev på et øjeblik forvandlet til et mareridt for de ombordværende på et Ryanair-fly fra Manchester til Malaga fredag eftermiddag.

Efter omkring en times flyvetid blev en 84-årig mandlig passager pludselig ukontaktbar, mens flyet var over 10 kilometer oppe i luften.

Det skriver The Sun.

Flypersonalet skyndte sig at yde førstehjælp og spørge passagererne, om nogen af dem havde en medicinsk baggrund.

En læge, Emma Gaskell, og en sygeplejerske kunne hurtigt konstatere, at den 84-årig ikke havde nogen puls.

I samarbejde med flypersonalet forsøgte de at genoplive manden i 25 minutter med hjertemassage og hjertestarter.

Flyet nødlandede i Nantes i Frankrig, hvor paramedicinere på stedet erklærede den 84-årige død.

- Paramedicinerne var omkring ham i 15 minutter, men han klarede den ikke, siger Emma Gaskell.

Den 84-årige mand kom fra Manchester og rejste sammen med sin familie - blandt andet med sin søn og sine børnebørn.

Flypersonalet var rystede over oplevelsen, men lørdag gennemførte de rejsen til Malaga, hvor flyet landede klokken 16.00.

Lægen Emma Gaskell roser flypersonalet for deres indsats og mener ikke, at de kunne have gjort noget anderledes.

- Det endte desværre ikke godt denne gang, men i en anden situation kunne det have reddet liv, siger hun.

Sponsoreret indhold