Nyheder5. april 2016

Chok: Nikita og Oliver siger stop

Så gik den ikke længere for det kulørte par bestående af Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus. Parret har valgt at gå hver til sit.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikita_og_oliver_kigger_ind_i_kameraet.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det må være noget i vandet, for nu er det kommer frem, at Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus ikke længere danner par. Det bekræfter Olivers agent Jesper Thomsen over for SE og HØR. Det kommer kort efter, at Julie Zangenberg og Nicklas Bendter også har valgt at smide håndklædet i ringen.

22-årige Nikita og 40-årige Oliver trak overskrifter, da de tilbage i februar bekendtgjorde, at de dannede par. Parret yndede blandt andet at dele mundvand ved flere lejligheder til ære for pressen, blandt andet til Reality Awards tidligere i år. Men nu er det altså slut.

- De er ikke længere kærester, og det er sket for noget tid siden. Men bruddet er ganske dramafrit og de er stadig gode venner, skriver Jesper Thomsen til SE og HØR.

Nikita Klæstrup, der er medlem af Liberal Alliance, tiltrak sig stor opmærksomhed, da hun mødte op til Konservativ Ungdoms 110-års jubilæum i en afslørende kjole med kig til hendes barm. Hun er gået fra at danne par med politiker-kollegaer til blandt andet at date Lasse Rimmer. I januar faldt hendes opmærksomhed på Oliver, der jo heller ikke er helt dårlig at se på.

Oliver bekræftede forholdet til Nikita ved en biografpremiere i starten af februar. Forholdet begyndte få uger efter, at han brød med sin tidligere kæreste Gunvør Dalsgaard, som han har to døtre med. Parret, der havde været sammen siden 2007, gik fra hinanden, fordi de erkendte, at de ikke kunne enes. Oliver skød skylden på Gunvørs temperament, hvor hun i stedet skød skylden på Olivers omgang med stoffer. I december fik han frakendt sit kørekort, efter at han tidligere på året var blevet taget i at køre påvirket i bil.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_24.png

Sponsoreret indhold