Nyheder22. marts 2022

Chef bad journalist om at dække skyderi: Journalisten var selv drabsoffer

En redaktør på den lokale avis bad den vagthavende journalist om at dække et skyderi. Han vidste ikke, at journalisten var en af de dræbte.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var breaking news, da flere mennesker blev skudt på en natklub i Virginia, og en redaktør på en lokal avis prøvede at få fat i den journalist, der havde vagten til at skulle dække, hvis der kom breaking news.

Den 25-årige journalist Sierra Jenkinshavde vagten den aften. Men selv om redaktøren flere gange prøvede at få fat i hende, tog hun den ikke. Og det var der en meget tragisk grund til.

Senere den dag kunne avisen nemlig selv annoncere, at Sierra Jenkins var en af de to, der blev dræbt under skyderiet på natklubben, skriver mediet Too Fab.

Fem sårede

Hun havde nydt en aften ude, hvor hende og en ven havde været ude på en natklub, men hun holdt hele tiden øje med sin telefon, så hun var klar til at arbejde, hvis der kom noget breaking.

En bartender fortæller, han godt kan huske hende fra den aften. Han beskriver hende og vennen som søde. Og da han omkring kokken 1.30 annoncerer en sidste runde og smider folk ud for at lukke baren, kan han høre, der opstår et skænderi og bagefter kan han høre skud.

Ifølge politiet blev fem mennesker skudt. En 25-årig mand ved navn Devon M. Harris blev erklæret død på stedet.

Farens rørende ord

Jenkins blev hastet på hospitalet sammen med tre mænd, der også var blevet ramt af skud. Men hendes skader var så fatale, at hendes liv ikke stod til at redde.

– Alle elskede hende, fortæller Jenkins far om sin datter efter tabet og fortsætter:

– Hun var en energisk, betænksom og en givende person. Hun gjorde alt for alle.

Gerningsmanden er stadig på fri fod efter skyderiet.

Sponsoreret indhold