Nyheder11. september 2017

Charlotte Bøving om Robert Hansen: Kunne tyde på medfødt fejl

- Jeg tror mere på, at han har en medfødt fejl på et blodkar, vurderer TV-lægen Charlotte Bøving.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/charlotte_boeving.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Det bliver igen et længere ophold på Rigshospitalet for den hårdtramte skuespiller Robert Hansen, som for godt to uger siden fik en hjerneblødning i en alder af bare 37 år.

Det går dog den rigtige vej, for den tidligere vinder af ”Vild med dans”.

– Han er på vej retur, og det går godt. Han er glad og taler, og han er i gang med genoptræning med ergoterapeuter. Men der er tale om uger og ikke dage, før han bliver udskrevet, fortæller Robert Hansens agent, Sten Hassing Møller, til SE og HØR.

Den populære skuespiller gennemgik i april 2015 en omfattende hjerteoperation, hvor han fik en kunstig hjerteklap, og det kan også spille en rolle i forhold til, at lægerne på Rigshospitalet ikke vil slippe ham lige med det samme.

– Robert har jo også det med hjertet, og jeg kunne forestille mig, at det også er derfor, de holder ham under observation, siger agenten.

https://imgix.seoghoer.dk/robert-hansen.jpg
 Foto: Facebook

Robert Hansen kæmper i øjeblikket på Rigshospitalet for at blive frisk igen efter sin hjerneblødning. (Foto: Privat/Instagram)

Dårligt hjerte

Netop det dårlige hjerte kan være årsagen til, at skuespilleren ligger på netop Rigshospitalet.

Det fortæller TV-lægen Charlotte Bøving til SE og HØR.

– Når man har en kunstig hjerteklap, er man i blodfortyndende behandling, og det giver en let øget risiko for at få hjerneblødninger. Så hjerneblødningen kan være en konsekvens af en blodfortyndende behandling, forklarer Bøving, som samtidig understreger, at hun ikke kender til Robert Hansens sygdomshistorie og derfor udtaler sig generelt.

”Anja & Viktor”-stjernen har i årevis været kendt for aldrig at gå glip af en god fest, og han har tidligere åbent fortalt om sit forbrug af kokain.

Men DR2-lægen tror ikke, at det vilde liv kan være den udløsende faktor.

– Passer man ikke på sin krop og får den søvn, man har brug for, har man en øget risiko for ikke at kunne træffe de gode sunde mad- og motionsvalg. Men i den her alder burde det ikke være det, der har givet ham en hjerneblødning. Jeg tror mere på, at han har en medfødt fejl på et blodkar, vurderer Charlotte Bøving.

Læs meget mere om Robert Hansen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold