Nyheder13. april 2005

CHARLES OG CAMILLA

Ekstase var de jo ikke ligefrem i, briterne, da Charles og Camilla i lørdags fik hinanden. Et flertal af briterne foretrak at se hestevæddeløb på TV frem for at være til royalt globryllup. Det er meget betegnende for den sære stemning, der har været dominerende forud for giftermålet i lørdags. Pressen har været kritisk, og offentligheden også meget skeptisk indstillet på forhånd.
https://imgix.seoghoer.dk/media/ec170d7eca6747d0b4902edb7df85c6c.jpg

Og det afspejlede brylluppet. Her var - efter kongelig målestok - ingen store armbevægelser. Lysår fra dengang i 1981, da Charles blev gift med Diana. Og det var også et helt andet og mere nedtonet bryllup end det, vi danskere var vidne til sidste år.Nej, Charles' og Camillas dag var noget helt, helt andet. Her var tingene underspillet (som de nu kan være med 800 kendte til reception), og tonen gav stof til eftertanke. I virkeligheden en meget smuk begivenhed.Men sjældent har et bryllup været så forhånds-analyseret. De fleste briter ønsker Charles alt det bedste, men mange bryder sig ikke om, at Camilla nu står i position til at blive dronning. Flertallet havde foretrukket, at Charles havde giftet sig med Camilla, men samtidig trukket sig som tronarving og overladt den plads til sønnen William.Det har selvfølgelig alt sammen noget med prinsesse Diana at gøre. Hun har var elsket, da hun levede. Men efter hendes død er populariteten steget til ufattelige højder, og i dag er hun et ikon.Modstanden mod Camilla - "rottweileren", som briterne elskværdigt betegner hende - skyldes naturligvis, at hun i manges øjne stjal Charles fra Diana. Rigtigt er det, at Charles og Camilla gennem mange år havde et forhold. Men spørgsmålet er, om nogen havde noget at lade hinanden høre i den trekant?Hvorom alting er: Brylluppet i lørdags er historien om, at kærligheden er sejlivet. Camilla og Charles har elsket hinanden i 35 år. Og til sidst fik de så hinanden. Det er da en meget smuk historie.

Sponsoreret indhold