Nyheder25. november 2009

Cecilie Stenspil: Fest-frille i New York

”Livvagterne”-skuespilleren fejrede Emmy-sejren hele natten
Cecilie Stenspil festede igennem efter, at hun på "Livvagternes" vegne havde modtage en Emmy
Cecilie Stenspil festede igennem efter, at hun på "Livvagternes" vegne havde modtage en Emmy
 Foto: All Over

Cecilie Stenspil er overlykkelig. Sammen med resten af DR-holdet kunne hun natten til i går juble, da "Livvagterne" overraskende vandt endnu engang i kampen om den største internationale TV-pris, Emmy.
´
Og det fejrede hun med champagne og dans hele natten i New York, hvor prisuddelingen fandt sted.

- Vi tog i samlet flok hen på hotellet og fik et glas. Bagefter var vi inviteret til afterparty og dansede til den lyse morgen. Vi var enige om, at det var en rigtig god anledning, siger hun til Ekstra Bladet.

I det hele taget har "Livvagterne" været noget af en kickstart på den kun 30-årige skuespillers karriere. Ikke blot blev hun verdensberømt i Danmark, da serien kørte over de danske TV-skærme, men nu åbner den nye hæder også for store perspektiver for fremtiden.

- Det kan ikke blive større. Jeg tror ikke helt, jeg har fattet, hvad det her indebærer. Jeg har kun været uddannet i tre år, og hvis det fortsætter på den her måde, vil det jo være helt vildt, siger hun til avisen.

I New York var Cecilie sammen med kolleger og produktionsholdet fr "Livvagterne", mens manden, den 8 år ældre skuespiller-kollega Mads M. Nielsen og datteren Carmen må vente med at fejre hende til hun vender tilbage til Danmark.

Sponsoreret indhold