Rabat efter to måneder: Cecilie Lassen og gemalen sænker prisen på lejligheden

(Foto: Aller Media DK)

Noget tyder på, at Cecilie Lassen, 36, og husbonden Silas Bjerregaard, 36, meget gerne vil af med deres 153 kvadratmeter store villalejlighed på Amager. 

Efter blot 65 dage på markedet sænker det celebre par prisen med 200.000 kr. Det skriver Boliga Kendte

Startprisen på 5.350.000 kr. lyder nu på 5.150.000 kr. 

Villalejligheden, som er i to planer, ligger i, hvad Boliga Kendte betegner som Amagers svar på Kartoffelrækkerne tæt på Lergravsparken. 

Parret købte lejligheden tilbage i 2016, hvor de gav 3,8 mio. kr. for boligen. 

Lykkes det parret at sælge til den nye, lavere pris, kan "Danmark Har Talent"-dommeren og Turboweekend-sangeren stikke lidt over 1,3 mio. kr. i lommen. 

Når inventaret er pakket i flyttekasser, kører flyttebilen væk fra hovedstaden.

– Vi flytter nordpå, hvor vi skal renovere en arkitekttegnet villa fra 1958, har Cecilie tidligere fortalt til SE og HØR.

Den lille familie, der også tæller sønnen Alvin på knap et år, får dermed nok at se til, når de rykker til det nye postnummer.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Vis dette opslag på Instagram

#STKHLM

Et opslag delt af ⠀⠀⠀ CECILIE LASSEN (@cecilielassen) den

Til gengæld betyder den ekstra plads mulighed for flere hjemmearbejdsdage for Silas, der er musiker.

– Min mand får plads til musikstudio, lød det fra den tidligere balletdanser.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close